• Christian Møller Laustsen

Sådan kommer du i gang med IoT

- konkrete eksempler på IoT 2.0 og fire gode råd.

Er du også en af dem, som tænker, at IoT nok er mest relevant for større virksomheder, produktionsvirksomheder og high-tech iværksættere? Så vil jeg gerne udfordre dig til for et kort øjeblik at lægge alle dine tanker og forbehold ned i din skrivebordsskuffe – bare i de ca. 3 minutter og 50 sekunder det kommer til at tage dig at læse denne artikel.


For et par uger siden var Arrow med på konferencen IoT-week i Aarhus – det kan du læse mere om her, hvor du også bliver præsenteret for den IoT løsning, vi fik lov til at sætte op på konferencen. Kort fortalt målte vi på alle konferencedeltagernes humør, køn, alder og sporvalg. Det gjorde vi ved hjælp af små batteridrevne-kameraer*. Under konferencen, blev data opsamlet via Microsoft kognitiv services og efterfølgende har vi anvendt Microsoft Power BI til at analysere og kategorisere data. Disse data skaber værdifuld information i forhold til evaluering samt næste års konferenceplanlægning.


”Men jeg arrangerer jo ikke konferencer, så det er ikke noget for mig”

Hele pointen med at sætte kameraer op på IoT-week var at vise, hvor hurtigt, nemt og billigt, man kan få brugbar data ud af situationer, som foregår hver eneste dag. Med ovenstående eksempel, er det pludselig nemt at forestille sig, hvordan fx dagligvarer- og specialbutikker, kan få mere og bedre information om deres kunders færden og sammensætning. Med den viden, kan butikken optimere indretning, vagtplan og sortiment. Dermed kan markedsføringen blive skarpere og helt ultimativt bliver kunderne gladere og dermed loyale.


IoT version 2.0

Du kan måske synes, at det lyder lidt skørt at tale om 2.0, da mange virksomheder – din egen inklusiv formentlig – ikke engang er nået til 1.0 endnu. Jeg taler om 2.0, fordi jeg gerne vil skelne mellem den ”traditionelle” måde at tænke IoT på og så denne nye måde. Tidligere handlede IoT primært om sensorer, der installeres i produktionsmiljøer, i køleskabe, på parkeringspladser osv. Nu kan vi samle realtidsdata om adfærd og dermed bliver IoT relevant for dig, der eksempelvis arbejder i servicefag, har en butik, arrangerer festivaller, konferencer eller har en forlystelsespark. Kun fantasien sætter grænser.


Det handler ikke kun om penge

Ofte når vi taler om IoT, kommer det også til at handle om at optimere. IoT hjælper os med at frigive tid og får størrere indsigt i arbejdsopgaver/processer. Med IoT 2.0, kan vi hjælpe medarbejderne bedre. Satte vi eksempelvis kameraerne fra IoT-week op i børnehaverne ville vi hurtigt få indsigt i om alle børn f.eks. er tjekket ud, når personalet går hjem. Eller i kantinerne ville vi hurtigt få indsigt i om dagens ret tiltrak flest mænd eller kvinder og der generelt laves for lidt eller for meget mad i forhold til de besøgende. Med denne viden vil vi kunne optimere arbejdsgange og øge kundetilfredsheden.


IoT nu og i fremtiden

Jeg tror, at vi vil opleve at flere får øjnene op for de spændende muligheder, der ligger i IoT og at vi de næste par år kommer til at sætte en masse spændende løsninger op. Om 10 år er der sikkert sensorer i stort set alt og vi kan på den måde optimere og effektivisere vores liv i mange henseender. Jeg synes også, at tanken omkring at donere data er rigtig spændende og tror på, at vi i fremtiden vil blive bedt om at tage stilling til dette på samme måde, som vi i dag tager stilling til fx bloddonation.

Det er meget spændende at se, hvad der kommer til at ske, men vi begår en fejl ved at tro, at IoT først har sin berettigelse i fremtiden. Det er nu og det er for alle.



4 gode råd til at komme i gang med IoT

Start småt

Lad være med at tænk i store forkromede løsninger. Start med at måle på én eller to ting, bliv klogere og udvikl derefter løsningen.


Involvér dine medarbejdere

De ved med garanti bedst, hvor det vil være rart at kende jeres kunder bedre. Lav en brainstorm med dine medarbejdere og få input fra dem, som er tættest på forretningen i dagligdagen.


Resultaterne skal være synlige

Læg resultaterne ud allerede fra begyndelsen af dit IoT-projekt, så dine medarbejdere og kunder (hvis det giver mening) kan se, hvordan dataindsamlingen lynhurtigt bliver til resultater. Det giver blod på tanden til nye idéer og flere brugsmuligheder.


Ring til Arrow

Vi brænder for IoT og vi vil gerne tale med dig, som gerne vil i gang med et IoT-projekt. Hvis du allerede har en idé til, hvordan dataindsamling kan gavne din forretning, så kan du få den tryktestet med os og vores dygtige partnere. Hvis du endnu ikke har idéen, men gerne vil inspireres til, hvordan du kan tænke IoT ind fremadrettet, så tag også gerne fat i os.




* De indsamlede data er ikke personhenførbare, og analysen baserer sig på foruddefinerede karakteristikker af hhv. køn, alder og humør.

57 visninger

Arrow ECS Denmark

Aarhus: Jens Juuls Vej 42, DK-8260 Viby

Ballerup: Baltorpvej 158, DK-2750 Ballerup

sales.ecs.dk@arrow.com  |  +45 70 25 45 00

  • Facebook Arrow

Arrow recommends Microsoft software 

© 2020 by Arrow.

Privacy policy