• Christian Møller Laustsen

Dynamics 365 åbner op for mere intelligens og mere innovation



Virksomheder kan med Dynamics 365 udvide toplinjen med nye forretningsområder eller optimere egne forretningsprocesser. Dette kan gøres ved at analysere på de produktionsdata som virksomheden allerede har eller indsamle ny data under produktion ved at koble sensorer på de eksisterende maskiner. Data og efterfølgende dataanalyse kan for eksempel hjælpe med at optimere serviceinterval på maskiner for at undgå produktionsstop.


Virksomhederne kan også ved hjælp af ekstra sensorer udvikle nye services til deres kunder. Et eksempel kunne være en køledisk med en sensor, som fortæller når temperaturen ikke er i overensstemmelse med reglerne for opbevaring af fødevarer. Dataene fra sensorerne ryger direkte ind i ERP-systemet som f.eks. kan sende en mail om at der skal bruges en servicetekniker til en fryser/køledisk, som melder en fejl.


Forbavsende mange industrier og brancher sælger nøjagtig de samme produkter, hvor pris og kundeservice er eneste differentiator. Men med IoT kan man forholdsvist enkelt komme i besiddelse af data, som kan leveres som en service og derved skabe ekstra værdi for kunderne.

  • Producerer man robotter, kan man med fordel give kunderne automatisk besked om, hvornår robotarmen har løftet x antal kg eller x antal gange og derfor skal udskiftes – inden den går i stykker.

  • Arbejder man i kommunens Miljøforvaltning, er det værdifuldt at få automatisk besked om, hvornår vandstanden forventeligt vil stige, så borgere kan adviseres i god tid inden kældre og stuer oversvømmes.

  • Sælger man kontormaterialer, arbejdstøj og rengøringsartikler til arbejdspladser, kan man med fordel udvide paletten af ydelser med sensorer, der måler støjniveau, fugtighed og temperaturer i hvert enkelt rum. Det kan give energibesparelser, men også forhindre nedadgående produktivitet pga. dårligt indeklima.

  • Hvilke toiletter på Roskilde Festival trænger til at blive tømt? Også det giver sensorer svaret på. Enhver kan sætte sig ind i, hvor meget ordentlige toiletforhold betyder på en ugelang musikfestival.

At koble IoT på forretningssystemet gør det muligt at få ting til at tale sammen og automatisere kommunikationen helt ud til dem, der skal gøre noget aktivt: Teknikerne, miljøforvaltningen, driftspersonalet, etc.


Læs hele artiklen her 

90 visninger

Arrow ECS Denmark

Aarhus: Jens Juuls Vej 42, DK-8260 Viby

Ballerup: Lautruphøj 2-6, DK-2750 Ballerup

sales.ecs.dk@arrow.com  |  +45 70 25 45 00

  • Facebook Arrow

Arrow recommends Microsoft software 

© 2020 by Arrow.

Privacy policy