• Christian Møller Laustsen

Bila Robotic, Microsoft og Arrow ECS med fælles løsning

Under Danmarks største elektronikmesse i Odense d. 11. til 13. september vil de besøgende kunne opleve, hvordan en skalérbar platform behandler real-time Big Data fra en cobot. Dataene kan bruges til optimering af industriprocesser, minimering af down-time og understøtter en realistisk implementering af andre industri 4.0 applikationer

Der er naturligt nok en meget stor interesse for de muligheder, der ligger i Industri 4.0 konceptet, og nu er det lykkedes Bila Robotic, Arrow ECS og Microsoft at lave en fælles standardløsning, der hurtigt kan indsættes på konkrete, industrielle produktionslinjer.


– Forudsætningen for, at man skal kunne indføre en realistisk implementering af Industri 4.0 løsninger er, at man har en skalérbar og overskuelig platform til håndtering af de meget store datamængder Industri 4.0 medfører. Mange virksomheder kan sagtens se det teknisk og økonomisk fornuftige i at indføre kundestyrede one-off produktionskvanta i en volumenproduktion – uden at forstyrre det generelle produktions-flow – men datamængderne bliver hurtigt for uoverskuelige til, at det kan lade sig gøre, indleder Henrik Christensen, der er produktchef hos Bila Robotic, der er Universel Robots distributør af kollaborative robotter i Danmark.


Henrik Christensen har selv en ikke så fjern fortid som fabrikschef, hvor han er blevet tilbudt adskillige løsninger, der på papiret skulle være ”Industri 4.0”, men hvor de praktiske resultater ikke har levet op til forhåbningerne. De store koncerner har nok selv mulighederne for at skabe brugbare løsninger, som regel parallelt med de eksisterende produktionslinjer, men for de små og mellemstore virksomheder er de konkrete resultater vanskelige at opnå.


Link til hele artiklen

0 visninger

Arrow ECS Denmark

Aarhus: Jens Juuls Vej 42, DK-8260 Viby

Ballerup: Baltorpvej 158, DK-2750 Ballerup

sales.ecs.dk@arrow.com  |  +45 70 25 45 00

  • Facebook Arrow

Arrow recommends Microsoft software 

© 2020 by Arrow.

Privacy policy